Teknologien udvikler sig hurtigt,

og der er ingen tvivl om, at dette
gælder også for
låsesmedebranchen.
Som låsesmed er det vigtigt at
blive opdateret på
af nyeste teknologier
for at kunne give den bedste mulige råd og hjælp til kunderne.

I denne artikel vil jeg ned ad bakkeske nogle af de nye
teknologier
vi kan forvente i Fremtiden.

  1. Elektroniske låse
    Elektroniske låse har eksisteret i et stykke tid, men udviklingen er ikke gået i stå. Vi kan forvente mere avancerede elektroniske låse i fremtiden. De vil blive styret af smartphones og have mulighed for fjernåbning og automatiske indstillinger.


  2. Biometriske låse
    Biometriske låse bruger kroppens fysiske egenskaber til at identificere en person. Det kan være fingeraftryk, ansigtsgenkendelse eller stemmegenkendelse. Vi kan forvente, at biometriske låse bliver mere almindelige i fremtiden, især i virksomheder eller på steder med et højt sikkerhedsniveau.

3. Smarte låse
Smartlåse kan forbindes til et netværk og styres via en mobilapplikation. I fremtiden kan vi forvente at se intelligente låse med endnu flere funktioner, som f.eks. at advare os, når nogen forsøger at bryde ind, eller automatisk indstille låsestatus, når vi forlader huset.

4. Trådløse låse
Trådløse låse giver større fleksibilitet og mulighed for fjernstyring. Vi kan forvente, at trådløse låse bliver endnu mere avancerede i fremtiden og kan kobles til andre systemer som alarmsystemer og overvågningskameraer.

5. Virtuel virkelighed
Virtual Reality-teknologi kan bruges til at simulere og træne låseåbningsteknikker og -teknologier. Det kan være særligt nyttigt for nye låsesmede, der gerne vil øve sig i at håndtere forskellige situationer og udfordringer.

FG-Godjente låse - KeyLab-AS

Minimumskrav til indbrudssikring til erhverv

FG - Fysisk sikring giver den grundlæggende beskyttelse B-krav - Indbrudssikringsklasser (B-klasser) Information om B-krav og virksomhedsregister Virksomheder er i varierende grad udsat for indbrud. FG har inddelt virksomheder i tre beskyttelsesklasser (B-klasser) B1, B2 og B3 efter stigende risiko. Virksomhedsregistret viser, hvilken B-klasse den enkelte virksomhed er placeret i. Vær opmærksom på, at der er tale om minimumskrav, og at din virksomhed kan afvige, hvis der er forhold, som indikerer, at du har brug for et højere beskyttelsesniveau. Tjek med dit forsikringsselskab for at være på den sikre side. I dine forsikringsbetingelser kan du se, hvilken B-klasse din virksomhed er placeret i. Fordi sikkerhedskravene er strengere for højere risikogrupper, er sikkerhedsforskriften "Indbrudssikring af virksomheder", FG-112, forskellig for disse tre B-klasser. Sikkerhedsbestemmelserne stiller krav til døre, vinduer, låse, glas og eventuelt alarmer, men der er ingen specifikke krav til udformningen af selve bygningskonstruktionen, som f.eks. vægge, gulve og lofter. Det er dog vigtigt, at sikkerheden er lige så god for hele bygningskroppen. Hvor der er gods og løsøre, som er særligt attraktivt for tyve, anbefales en vurdering af bygningskonstruktionerne. FG har udarbejdet retningslinjer for forskellige bygningskonstruktioner med anbefalinger til forstærkning af svage væg-, gulv- og tagkonstruktioner - FG-320. Zonesikring Zonesikring er en god mulighed for dem, der ikke har behov for at øge sikkerheden i hele bygningen, men kun der, hvor der opbevares tyvekoster. Det kan f.eks. være pc-rum i offentlige bygninger, lagre eller rum, hvor der er opbevaringsenheder/værdigenstande. Forsikringssummen for værdiopbevaringsenheder kan forhøjes, hvis der installeres en FG-godkendt tyverialarm i henhold til gældende regler (FG-530). For yderligere at øge sikkerheden kan zoneforsikrede rum udstyres med kameraovervågning (ITV) og adgangskontrol (AAK). Formålet med zonebeskyttelse er at forlænge den tid, det tager at få adgang til genstande, der er attraktive for tyve. Begge områder skal have alarmer som krævet for resten af virksomheden Motorkøretøjsforhandlere For motorkøretøjsforhandlere gælder separate sikkerhedsforskrifter for motorkøretøjer - FG-140 - Motorkøretøjsforhandlere. Sikkerhedsforskrifter for beskyttelse mod tyveri af køretøjer. Desuden gælder "Branchestandard for håndtering af bilnøgler fra Bilimportørernes Landsforening". Indledning Vi lever i en verden i konstant forandring. Øget velstand og øget adgang til ting, der er attraktive at stjæle, betyder, at tyvene har mere teknisk viden og bedre udstyr til at stjæle det, de vil have. Det betyder, at behovet for at sikre aktiver hele tiden ændrer sig. Forsikringsbranchen vil derfor ændre sikkerhedskravene på forskellige tidspunkter. Det er derfor vigtigt, at du som forsikringstager læser den information, som forsikringsselskabet sender dig om sikring af dine aktiver Formål Denne håndbog er udarbejdet for at give vejledning i den praktiske gennemførelse af de minimumskrav til indbrudssikring, som forsikringsselskaberne stiller til virksomheder generelt, men også som en hjælp til privatpersoner. Minimumskravene findes i sikkerhedsforskriften "Indbrudssikring af virksomheder", FG-112. Nogle virksomheder ønsker at beskytte sig bedre end minimumskravene ved at vælge en højere sikringsklasse end krævet, både for at beskytte sig bedre og for om muligt at få en reduceret selvrisiko i tilfælde af skade eller rabat på forsikringen. Nøglebokse til brandvæsenet Nøglebokse til brandvæsenet Bemærkninger: For virksomheder, der er beskyttet af et automatisk sprinkler- eller brandalarmsystem, er det tilladt at installere en ekstern nøgleboks, hvis følgende bestemmelser er opfyldt: 1. Installation: a. Nøgleboksens låg og fastgørelse til væggen skal kunne modstå mindst 1 ton træk- og skubbekraft i alle planer. b. Nøgleboksen skal monteres, så den flugter med væggens yderside. c. Nøgleboksen skal tilsluttes et FG-godkendt brand- eller indbrudsalarmanlæg med transmission til en døgnbemandet alarmcentral. Forbindelsen til alarmsystemets centrale enhed skal være på et separat overvåget loop. Forbindelsen til nøgleboks skal brydes og alarmen udløses, hvis boksen trækkes ud af væggen. Alarmen skal også udløses, når låget åbnes med den rigtige nøgle eller på anden måde. d. Nøgleboksens låseenhed skal være FG-godkendt. 2. Nøglerutiner/ansvar: a. Hovednøglen må ikke opbevares i nøgleboksen, når alarmsystemet er deaktiveret. b. Brandchefen er ansvarlig for tilfredsstillende nøglerutiner i forbindelse med opbevaring/udlevering og afhentning af nøgleboks. c. BEMÆRK! Det anbefales at bruge nøglebokse med justerbare låse. Dette for at undgå at skulle skifte lås, hvis nøglen mistes. Der findes ingen ordning for FG-godkendelse af nøgleboksene. Tyverialarm Forebyggende effekt Mærkning, der viser, at der er installeret et tyverialarmsystem på stedet, kan forhindre tyve i at forsøge at bryde ind. Sådan virker det Et automatisk tyverialarmsystem skal reagere i tilfælde af indbrud og advare om, hvad der er ved at ske. Skræmmeeffekt De fleste tyverialarmsystemer har lokale sirener, der udløses. Det kan skræmme tyven og begrænse skaden. Alarmtransmission Tyverialarmsystemet skal tilsluttes en FG-godkendt alarmcentral. Alarmen transmitteres normalt via telenettet, som en automatisk opkaldt forbindelse, GSM/GPRS/SMS eller via Ethernet. Respons Alarmsystemer skal være forbundet til en FG-godkendt alarmstation, som kan igangsætte en aftalt respons. Sikkerheden kan genoprettes ved at låse og blokere døre og vinduer, der er blevet brudt op. Tilkaldevagter kan gøre observationer af stor værdi for politiets efterforskning. FG-godkendt tyverialarmsystem Et moderne alarmsystem består af detektorer (sensorer), centraludstyr og alarmtransmissionsudstyr. For at anlægget skal fungere korrekt, er det meget vigtigt, at det er designet og installeret af et FG-godkendt alarmfirma. Virksomheden godkendes på baggrund af nøglepersonalets uddannelse og erfaring med design, installation og vedligeholdelse af alarmsystemer. Regler Reglerne er udgivet af forsikringsselskaberne i Norge i samarbejde med alarmbranchen. Reglerne indeholder den nødvendige information for korrekt design, installation og vedligeholdelse af alarmsystemer. Reglerne indeholder også bestemmelser om korrekt valg af udstyr. Detektorerne er følsomme over for små ændringer i omgivelserne. Uden service og vedligeholdelse vil systemets funktion forringes over tid. Et FG-godkendt anlæg til erhvervsmæssige installationer skal derfor altid have et årligt eftersyn med aftale om eftersyn mindst en gang om året. For privatpersoner er dette frivilligt. FG-godkendelse er en garanti for, at tyverialarmfirmaer og udstyr er i orden. FG-certifikat Forsikringsselskaberne godkender hvert anlæg på baggrund af et FG-certifikat udstedt af det FG-godkendte alarmselskab. Certifikatet bekræfter, at anlægget er installeret i overensstemmelse med reglerne, og angiver blandt andet alarmklasse og anlæggets omfang. Tågebeskyttelse Begrebet tågesystem dækker over udstyr, der er designet til at reducere synligheden i et bestemt område. Formålet med systemet er at gøre det vanskeligt for en indbrudstyv at orientere sig i det sikrede område og dermed forhindre eller begrænse indbrudsskader. I nogle lande er tågesikring blevet brugt som en skadesreducerende foranstaltning ved indbrud.

Krav til brand- og flugtveje

Krav til brand- og flugtdøre

Krav til brand- og flugtvejsdøre Kravene til brand- og flugtvejsdøre TEK17 Kravene til brand- og flugtvejsdøre i henhold til TEK17 er afgørende for at sikre en tryg og sikker bygning. Det er vigtigt at forstå kravene og sikre, at dørene i din bygning opfylder disse krav. Dette blogindlæg forklarer kravene til brand- og flugtvejsdøre i henhold til TEK17, og hvad der skal tages hensyn til for at sikre, at dørene i bygningen er sikre og opfylder de krævede standarder. Krav til brand- og flugtvejsdøre i henhold til TEK17: Ifølge TEK17 §11-7 skal alle bygninger have et tilstrækkeligt antal og dimensionering af flugtveje og udgange. Dette omfatter krav til brand- og flugtvejsdøre. Brand- og flugtvejsdøre skal opfylde visse krav for at sikre, at de kan fungere efter hensigten i tilfælde af brand eller anden nødsituation. Brand- og flugtvejsdøre - EN 1634 Brand- og flugtvejsdøre skal testes og godkendes i henhold til relevante standarder, f.eks. EN 1634-1. Dørene skal have en brandmodstandstid, der er tilstrækkelig til at give folk i bygningen tid nok til at evakuere i tilfælde af brand. Desuden skal brand- og flugtvejsdøre have en egenvægt på mindst 25 kg og være udstyret med en selvlukkende mekanisme. Når man vælger brand- og flugtvejsdøre, skal man også tage højde for flugtvejens længde og antallet af personer i bygningen. For eksempel vil en større bygning med mange mennesker kræve flere og større flugtvejsdøre end en mindre bygning med få mennesker. Vedligeholdelse af brand- og flugtvejsdøre: TEK17 §11-8 Ud over at opfylde de krævede standarder er det også vigtigt at sikre, at brand- og flugtvejsdøre er i god stand og regelmæssigt vedligeholdes. TEK17 §11-8 fastslår, at bygningens ejer er ansvarlig for at vedligeholde flugtveje og døre. Dette omfatter inspektion og vedligeholdelse af dørene for at sikre, at de stadig fungerer efter hensigten. Konklusion: Kravene til brand- og flugtvejsdøre i henhold til TEK17 er afgørende for at sikre en tryg og sikker bygning. Dørene skal opfylde visse standarder for brandmodstandstid og egenvægt under hensyntagen til flugtvejens længde og antallet af personer i bygningen. Det er også vigtigt at sikre, at dørene vedligeholdes regelmæssigt. Ved at forstå disse krav og sørge for, at de bliver opfyldt, kan Advice : Du er velkommen til at kontakte os Hvis du har en udfordring med brand- og flugtdøre eller låse og beslag generelt, så kontakt os, vi er her for at hjælpe dig Det er bedre at spørge en gang for meget end at tro, at du ved det.... Eksempel på en dobbelt brand- og flugtvejsdør Billedet er lånt fra geze.no Døren på billedet er udstyret til at opfylde kravene til brand, flugtvej og FG's krav til aflåsning. Den er bl.a. udstyret med et dobbelt automatisk dørsystem med koordinator, med persondetektorer for at forhindre klemningsfare i døråbningen. Der er også krav om en UPS/batteribackup, der er stærk nok til at drive automatikken i tilfælde af strømsvigt og/eller i forbindelse med en nødsituation. Desuden er dørbladene udstyret med panikbeslag, der overstyrer en motoriseret lås, ligesom automatiske skydedøre, skydedøre og motoriserede låse opretholder kravene til aflåsning udefra, så FG-kravene opretholdes. På visse tidspunkter af døgnet kan det være muligt for eksterne gæster at betjene døren, hvorfor der også er installeret signalanordninger i form af albuekontakter. Skulle det mod forventning ske, at nogen bruger døren uden for de angivne tidspunkter, er døren også alarmeret, så døren udløser en lokal alarm, og det signaleres til adgangskontrollen, at døren nu bruges af uautoriserede personer, hvilket igen betyder, at døren hurtigt og effektivt kan patruljeres for at få en endelig bekræftelse på, hvad der er sket. Desuden er døren også udstyret med tyveri- og brandalarmer, som er detektorer, der igen alarmerer deres respektive systemer. Som et alternativ til de førnævnte åbningssignaler, som ikke er impulsbaserede lokalt ved døren eller andre systemer som alarmer, adgangskontrol eller ST-systemer, er der også en separat kontakt, som gør det muligt at sætte dørene i åben position, når der er behov for det. En vigtig pointe, som ikke må glemmes, er, at uanset hvor meget materiel værdi der sikres, kommer livet altid før værdien! Kilder: Her kan du læse mere om emnet DIREKTORATET FOR BYGGKVALITET Direktoratet for byggkvalitet er et norsk direktorat, som administrerer de tekniske byggeforskrifter, fører tilsyn med regler om dokumentation af byggevarers egenskaber og driver ordningen med central godkendelse af virksomheder efter plan- og bygningsloven. Direktoratet har få opgaver, der er direkte relateret til byggesager, som hovedsageligt ligger hos kommunerne med fylkesmannen som klagemyndighed Det norske Arbeidstilsynet er en norsk statslig myndighed under Arbeids- og sosialdepartementet. Det fører tilsyn med, at private og offentlige virksomheder overholder kravene i arbejdsmiljøloven, allmenngjøringsloven, ferieloven og dele af tobaksskadeloven BYGNINGSFORSKNINGSSERIEN Bygningsforskningsserien giver dokumenterede løsninger og anbefalinger til design, opførelse og forvaltning af bygninger. Løsningerne i Byggforskserien er veldokumenterede og robuste, de kan bruges over hele landet, og de opfylder kravene i TEK (Teknisk Byggeforskrift). LOVDATA Stiftelsen Lovdata er en almennyttig fond, hvis formål er at skabe, vedligeholde og drive systemer til retsinformation. Driften skal være selvfinansierende. Lovdata blev etableret i 1981 af Justitsministeriet og Det Juridiske Fakultet ved Universitetet i Oslo. Produktvideo StepLock - Kvalitetsleverandør af elektromekaniske produkter

Dørautomatik

Øg tilgængeligheden med dørautomatik

Dørautomatik er en teknologi, der er blevet stadig mere populær på grund af dens evne til at øge tilgængeligheden og sikkerheden ved bygningers indgange. Automatiske døråbnere gør det lettere for handicappede, ældre og andre at komme ind og ud af bygninger, samtidig med at de kan forbedre sikkerheden ved at holde døre lukket, når det er nødvendigt. Når man vælger dørautomatik, er det vigtigt at overveje faktorer som tilgængelighedskrav, dørtype, brugervenlighed, sikkerhed og vedligeholdelse. At vælge den rigtige dørautomatik kan øge tilgængeligheden og sikkerheden i din bygning, samtidig med at det giver en bedre brugeroplevelse. Dørautomatik kan også have mange fordele for virksomheder og andre organisationer, herunder øget effektivitet, forbedret luftkvalitet, reduceret energiforbrug og bedre ressourceudnyttelse. Hvis du overvejer at installere dørautomatik, kan det være en god idé at kontakte en erfaren, pålidelig og certificeret låsesmed, som kan hjælpe dig med at vælge den bedste løsning til dine behov. Med den rette dørautomatik kan du øge tilgængeligheden og sikkerheden i din bygning på en enkel og effektiv måde. .

Universelt design

Universelt design - hvad betyder det?

Universelt design Universelt design er en vigtig del af samfundsudviklingen, og flere og flere får øjnene op for dette område. Det handler om at skabe tilgængelighed for alle, uanset funktionsevne. Derfor er det vigtigt at have kendskab til gældende love og forskellige perspektiver på området. Lovkrav Tekniske forskrifter til plan- og bygningsloven (TEK) stiller krav om universelt design af bygninger og udearealer. Det betyder, at adgangen til bygninger og udearealer skal opleves ligeværdig uanset funktionsevne. Kravene gælder både for nye og eksisterende bygninger. Nogle af kravene til universelt design i TEK er: Trinløs adgang til indgange og fællesarealer Tilgængelige toiletter og omklædningsrum Adgang til fællesarealer og rum for personer med nedsat mobilitet God belysning og kontraster i trapper, gange og rum Tydelig mærkning af rum og fællesarealer Perspektiver Der er naturligvis forskellige perspektiver på universelt design. Nogle ser det som vigtigt at skabe tilgængelighed for alle, uanset handicap. Det kan være for at opnå lighed, tilgængelighed og inklusion for alle. Andre mener, at tilgængelighed også kan have økonomiske fordele, da det kan øge værdien af ejendomme og reducere vedligeholdelsesomkostningerne på lang sigt. Der er også nogle, der mener, at tilgængelighed kan have nogle ulemper. For eksempel kan det være dyrt at tilpasse eksisterende bygninger til tilgængelighed, og nogle mener, at det kan ske på bekostning af æstetik og funktionalitet. Det er derfor vigtigt at finde en balance mellem tilgængelighed og andre faktorer, der kan påvirke både funktionalitet og æstetik. Her er fire punkter med eksempler, som viser, hvad universelt design kan indebære: Tilstrækkelig bredde på indgange og døre - det sikrer, at personer med kørestole eller andre hjælpemidler kan komme ind i bygningen uden problemer. Et eksempel: En bred indgangsdør i en offentlig bygning, så en person i kørestol nemt kan komme ind. Placering af betjeningsknapper og andre funktioner i højder, der er tilgængelige for alle - dette sikrer, at personer med nedsat højde eller mobilitet kan bruge disse funktioner uden problemer. Eksempel: Betjeningsknapper til elevatorer eller lyskontakter placeret i en højde, der er tilgængelig for en person i kørestol eller med begrænset mobilitet. Facilitering af flugtveje og nødudgange for mennesker med handicap - dette sikrer, at alle mennesker kan forlade bygningen sikkert og trygt i en nødsituation. Et eksempel: En bred nødudgangsdør, der er tilgængelig for en person i kørestol, og som fører til en rampe, der fører væk fra bygningen. Toilet- og omklædningsfaciliteter - dette sikrer, at personer med handicap kan bruge disse faciliteter uden problemer. Et eksempel: Toilet- og omklædningsfaciliteter med tilstrækkelig plads til en person i kørestol og med håndtag og spejle placeret i en højde, der er tilgængelig for personer med nedsat mobilitet. Konklusion Universelt design er en vigtig del af samfundsudviklingen, og flere og flere mennesker bliver opmærksomme på dette område. TEK stiller krav om universelt design af bygninger og udearealer, og det er vigtigt, at alle tager højde for det, når de bygger og renoverer ejendomme. Det er også vigtigt at finde en balance mellem tilgængelighed og andre faktorer, der kan påvirke både funktionalitet og æstetik. Kilder: Teknisk forskrift til plan- og bygningsloven (TEK) https://lovdata.no/dokument/SF/forskrift/2010-03-26-489 Regjeringen.no - Universell utforming https://www.regjeringen.no/no/tema/plan-bygg-og-eiendom/byggeregler-byggteknisk-forskrift/universell-utforming/id463048/ Statsbygg - Universell utforming https://www.statsbygg.no/om-oss/baerekraft/universell-utforming/ Litteratur fra Barne- og likestillingsdepartementet Norge universelt utformet 2025 Regjeringens handlingsplan for universell utforming og økt tilgjengelighet 2009-2013

På mærke

Tips og råd

FG-Godjente låse - KeyLab-AS

Minimumskrav til indbrudssikring til erhverv

FG - Fysisk sikring giver den grundlæggende beskyttelse B-krav - Indbrudssikringsklasser (B-klasser) Information om B-krav og virksomhedsregister Virksomheder er i varierende grad udsat for indbrud. FG har inddelt virksomheder i tre beskyttelsesklasser (B-klasser) B1, B2 og B3 efter stigende risiko. Virksomhedsregistret viser, hvilken B-klasse den enkelte virksomhed er placeret i. Vær opmærksom på, at der er tale om minimumskrav, og at din virksomhed kan afvige, hvis der er forhold, som indikerer, at du har brug for et højere beskyttelsesniveau. Tjek med dit forsikringsselskab for at være på den sikre side. I dine forsikringsbetingelser kan du se, hvilken B-klasse din virksomhed er placeret i. Fordi sikkerhedskravene er strengere for højere risikogrupper, er sikkerhedsforskriften "Indbrudssikring af virksomheder", FG-112, forskellig for disse tre B-klasser. Sikkerhedsbestemmelserne stiller krav til døre, vinduer, låse, glas og eventuelt alarmer, men der er ingen specifikke krav til udformningen af selve bygningskonstruktionen, som f.eks. vægge, gulve og lofter. Det er dog vigtigt, at sikkerheden er lige så god for hele bygningskroppen. Hvor der er gods og løsøre, som er særligt attraktivt for tyve, anbefales en vurdering af bygningskonstruktionerne. FG har udarbejdet retningslinjer for forskellige bygningskonstruktioner med anbefalinger til forstærkning af svage væg-, gulv- og tagkonstruktioner - FG-320. Zonesikring Zonesikring er en god mulighed for dem, der ikke har behov for at øge sikkerheden i hele bygningen, men kun der, hvor der opbevares tyvekoster. Det kan f.eks. være pc-rum i offentlige bygninger, lagre eller rum, hvor der er opbevaringsenheder/værdigenstande. Forsikringssummen for værdiopbevaringsenheder kan forhøjes, hvis der installeres en FG-godkendt tyverialarm i henhold til gældende regler (FG-530). For yderligere at øge sikkerheden kan zoneforsikrede rum udstyres med kameraovervågning (ITV) og adgangskontrol (AAK). Formålet med zonebeskyttelse er at forlænge den tid, det tager at få adgang til genstande, der er attraktive for tyve. Begge områder skal have alarmer som krævet for resten af virksomheden Motorkøretøjsforhandlere For motorkøretøjsforhandlere gælder separate sikkerhedsforskrifter for motorkøretøjer - FG-140 - Motorkøretøjsforhandlere. Sikkerhedsforskrifter for beskyttelse mod tyveri af køretøjer. Desuden gælder "Branchestandard for håndtering af bilnøgler fra Bilimportørernes Landsforening". Indledning Vi lever i en verden i konstant forandring. Øget velstand og øget adgang til ting, der er attraktive at stjæle, betyder, at tyvene har mere teknisk viden og bedre udstyr til at stjæle det, de vil have. Det betyder, at behovet for at sikre aktiver hele tiden ændrer sig. Forsikringsbranchen vil derfor ændre sikkerhedskravene på forskellige tidspunkter. Det er derfor vigtigt, at du som forsikringstager læser den information, som forsikringsselskabet sender dig om sikring af dine aktiver Formål Denne håndbog er udarbejdet for at give vejledning i den praktiske gennemførelse af de minimumskrav til indbrudssikring, som forsikringsselskaberne stiller til virksomheder generelt, men også som en hjælp til privatpersoner. Minimumskravene findes i sikkerhedsforskriften "Indbrudssikring af virksomheder", FG-112. Nogle virksomheder ønsker at beskytte sig bedre end minimumskravene ved at vælge en højere sikringsklasse end krævet, både for at beskytte sig bedre og for om muligt at få en reduceret selvrisiko i tilfælde af skade eller rabat på forsikringen. Nøglebokse til brandvæsenet Nøglebokse til brandvæsenet Bemærkninger: For virksomheder, der er beskyttet af et automatisk sprinkler- eller brandalarmsystem, er det tilladt at installere en ekstern nøgleboks, hvis følgende bestemmelser er opfyldt: 1. Installation: a. Nøgleboksens låg og fastgørelse til væggen skal kunne modstå mindst 1 ton træk- og skubbekraft i alle planer. b. Nøgleboksen skal monteres, så den flugter med væggens yderside. c. Nøgleboksen skal tilsluttes et FG-godkendt brand- eller indbrudsalarmanlæg med transmission til en døgnbemandet alarmcentral. Forbindelsen til alarmsystemets centrale enhed skal være på et separat overvåget loop. Forbindelsen til nøgleboks skal brydes og alarmen udløses, hvis boksen trækkes ud af væggen. Alarmen skal også udløses, når låget åbnes med den rigtige nøgle eller på anden måde. d. Nøgleboksens låseenhed skal være FG-godkendt. 2. Nøglerutiner/ansvar: a. Hovednøglen må ikke opbevares i nøgleboksen, når alarmsystemet er deaktiveret. b. Brandchefen er ansvarlig for tilfredsstillende nøglerutiner i forbindelse med opbevaring/udlevering og afhentning af nøgleboks. c. BEMÆRK! Det anbefales at bruge nøglebokse med justerbare låse. Dette for at undgå at skulle skifte lås, hvis nøglen mistes. Der findes ingen ordning for FG-godkendelse af nøgleboksene. Tyverialarm Forebyggende effekt Mærkning, der viser, at der er installeret et tyverialarmsystem på stedet, kan forhindre tyve i at forsøge at bryde ind. Sådan virker det Et automatisk tyverialarmsystem skal reagere i tilfælde af indbrud og advare om, hvad der er ved at ske. Skræmmeeffekt De fleste tyverialarmsystemer har lokale sirener, der udløses. Det kan skræmme tyven og begrænse skaden. Alarmtransmission Tyverialarmsystemet skal tilsluttes en FG-godkendt alarmcentral. Alarmen transmitteres normalt via telenettet, som en automatisk opkaldt forbindelse, GSM/GPRS/SMS eller via Ethernet. Respons Alarmsystemer skal være forbundet til en FG-godkendt alarmstation, som kan igangsætte en aftalt respons. Sikkerheden kan genoprettes ved at låse og blokere døre og vinduer, der er blevet brudt op. Tilkaldevagter kan gøre observationer af stor værdi for politiets efterforskning. FG-godkendt tyverialarmsystem Et moderne alarmsystem består af detektorer (sensorer), centraludstyr og alarmtransmissionsudstyr. For at anlægget skal fungere korrekt, er det meget vigtigt, at det er designet og installeret af et FG-godkendt alarmfirma. Virksomheden godkendes på baggrund af nøglepersonalets uddannelse og erfaring med design, installation og vedligeholdelse af alarmsystemer. Regler Reglerne er udgivet af forsikringsselskaberne i Norge i samarbejde med alarmbranchen. Reglerne indeholder den nødvendige information for korrekt design, installation og vedligeholdelse af alarmsystemer. Reglerne indeholder også bestemmelser om korrekt valg af udstyr. Detektorerne er følsomme over for små ændringer i omgivelserne. Uden service og vedligeholdelse vil systemets funktion forringes over tid. Et FG-godkendt anlæg til erhvervsmæssige installationer skal derfor altid have et årligt eftersyn med aftale om eftersyn mindst en gang om året. For privatpersoner er dette frivilligt. FG-godkendelse er en garanti for, at tyverialarmfirmaer og udstyr er i orden. FG-certifikat Forsikringsselskaberne godkender hvert anlæg på baggrund af et FG-certifikat udstedt af det FG-godkendte alarmselskab. Certifikatet bekræfter, at anlægget er installeret i overensstemmelse med reglerne, og angiver blandt andet alarmklasse og anlæggets omfang. Tågebeskyttelse Begrebet tågesystem dækker over udstyr, der er designet til at reducere synligheden i et bestemt område. Formålet med systemet er at gøre det vanskeligt for en indbrudstyv at orientere sig i det sikrede område og dermed forhindre eller begrænse indbrudsskader. I nogle lande er tågesikring blevet brugt som en skadesreducerende foranstaltning ved indbrud.

Krav til brand- og flugtveje

Krav til brand- og flugtdøre

Krav til brand- og flugtvejsdøre Kravene til brand- og flugtvejsdøre TEK17 Kravene til brand- og flugtvejsdøre i henhold til TEK17 er afgørende for at sikre en tryg og sikker bygning. Det er vigtigt at forstå kravene og sikre, at dørene i din bygning opfylder disse krav. Dette blogindlæg forklarer kravene til brand- og flugtvejsdøre i henhold til TEK17, og hvad der skal tages hensyn til for at sikre, at dørene i bygningen er sikre og opfylder de krævede standarder. Krav til brand- og flugtvejsdøre i henhold til TEK17: Ifølge TEK17 §11-7 skal alle bygninger have et tilstrækkeligt antal og dimensionering af flugtveje og udgange. Dette omfatter krav til brand- og flugtvejsdøre. Brand- og flugtvejsdøre skal opfylde visse krav for at sikre, at de kan fungere efter hensigten i tilfælde af brand eller anden nødsituation. Brand- og flugtvejsdøre - EN 1634 Brand- og flugtvejsdøre skal testes og godkendes i henhold til relevante standarder, f.eks. EN 1634-1. Dørene skal have en brandmodstandstid, der er tilstrækkelig til at give folk i bygningen tid nok til at evakuere i tilfælde af brand. Desuden skal brand- og flugtvejsdøre have en egenvægt på mindst 25 kg og være udstyret med en selvlukkende mekanisme. Når man vælger brand- og flugtvejsdøre, skal man også tage højde for flugtvejens længde og antallet af personer i bygningen. For eksempel vil en større bygning med mange mennesker kræve flere og større flugtvejsdøre end en mindre bygning med få mennesker. Vedligeholdelse af brand- og flugtvejsdøre: TEK17 §11-8 Ud over at opfylde de krævede standarder er det også vigtigt at sikre, at brand- og flugtvejsdøre er i god stand og regelmæssigt vedligeholdes. TEK17 §11-8 fastslår, at bygningens ejer er ansvarlig for at vedligeholde flugtveje og døre. Dette omfatter inspektion og vedligeholdelse af dørene for at sikre, at de stadig fungerer efter hensigten. Konklusion: Kravene til brand- og flugtvejsdøre i henhold til TEK17 er afgørende for at sikre en tryg og sikker bygning. Dørene skal opfylde visse standarder for brandmodstandstid og egenvægt under hensyntagen til flugtvejens længde og antallet af personer i bygningen. Det er også vigtigt at sikre, at dørene vedligeholdes regelmæssigt. Ved at forstå disse krav og sørge for, at de bliver opfyldt, kan Advice : Du er velkommen til at kontakte os Hvis du har en udfordring med brand- og flugtdøre eller låse og beslag generelt, så kontakt os, vi er her for at hjælpe dig Det er bedre at spørge en gang for meget end at tro, at du ved det.... Eksempel på en dobbelt brand- og flugtvejsdør Billedet er lånt fra geze.no Døren på billedet er udstyret til at opfylde kravene til brand, flugtvej og FG's krav til aflåsning. Den er bl.a. udstyret med et dobbelt automatisk dørsystem med koordinator, med persondetektorer for at forhindre klemningsfare i døråbningen. Der er også krav om en UPS/batteribackup, der er stærk nok til at drive automatikken i tilfælde af strømsvigt og/eller i forbindelse med en nødsituation. Desuden er dørbladene udstyret med panikbeslag, der overstyrer en motoriseret lås, ligesom automatiske skydedøre, skydedøre og motoriserede låse opretholder kravene til aflåsning udefra, så FG-kravene opretholdes. På visse tidspunkter af døgnet kan det være muligt for eksterne gæster at betjene døren, hvorfor der også er installeret signalanordninger i form af albuekontakter. Skulle det mod forventning ske, at nogen bruger døren uden for de angivne tidspunkter, er døren også alarmeret, så døren udløser en lokal alarm, og det signaleres til adgangskontrollen, at døren nu bruges af uautoriserede personer, hvilket igen betyder, at døren hurtigt og effektivt kan patruljeres for at få en endelig bekræftelse på, hvad der er sket. Desuden er døren også udstyret med tyveri- og brandalarmer, som er detektorer, der igen alarmerer deres respektive systemer. Som et alternativ til de førnævnte åbningssignaler, som ikke er impulsbaserede lokalt ved døren eller andre systemer som alarmer, adgangskontrol eller ST-systemer, er der også en separat kontakt, som gør det muligt at sætte dørene i åben position, når der er behov for det. En vigtig pointe, som ikke må glemmes, er, at uanset hvor meget materiel værdi der sikres, kommer livet altid før værdien! Kilder: Her kan du læse mere om emnet DIREKTORATET FOR BYGGKVALITET Direktoratet for byggkvalitet er et norsk direktorat, som administrerer de tekniske byggeforskrifter, fører tilsyn med regler om dokumentation af byggevarers egenskaber og driver ordningen med central godkendelse af virksomheder efter plan- og bygningsloven. Direktoratet har få opgaver, der er direkte relateret til byggesager, som hovedsageligt ligger hos kommunerne med fylkesmannen som klagemyndighed Det norske Arbeidstilsynet er en norsk statslig myndighed under Arbeids- og sosialdepartementet. Det fører tilsyn med, at private og offentlige virksomheder overholder kravene i arbejdsmiljøloven, allmenngjøringsloven, ferieloven og dele af tobaksskadeloven BYGNINGSFORSKNINGSSERIEN Bygningsforskningsserien giver dokumenterede løsninger og anbefalinger til design, opførelse og forvaltning af bygninger. Løsningerne i Byggforskserien er veldokumenterede og robuste, de kan bruges over hele landet, og de opfylder kravene i TEK (Teknisk Byggeforskrift). LOVDATA Stiftelsen Lovdata er en almennyttig fond, hvis formål er at skabe, vedligeholde og drive systemer til retsinformation. Driften skal være selvfinansierende. Lovdata blev etableret i 1981 af Justitsministeriet og Det Juridiske Fakultet ved Universitetet i Oslo. Produktvideo StepLock - Kvalitetsleverandør af elektromekaniske produkter

Dørautomatik

Øg tilgængeligheden med dørautomatik

Dørautomatik er en teknologi, der er blevet stadig mere populær på grund af dens evne til at øge tilgængeligheden og sikkerheden ved bygningers indgange. Automatiske døråbnere gør det lettere for handicappede, ældre og andre at komme ind og ud af bygninger, samtidig med at de kan forbedre sikkerheden ved at holde døre lukket, når det er nødvendigt. Når man vælger dørautomatik, er det vigtigt at overveje faktorer som tilgængelighedskrav, dørtype, brugervenlighed, sikkerhed og vedligeholdelse. At vælge den rigtige dørautomatik kan øge tilgængeligheden og sikkerheden i din bygning, samtidig med at det giver en bedre brugeroplevelse. Dørautomatik kan også have mange fordele for virksomheder og andre organisationer, herunder øget effektivitet, forbedret luftkvalitet, reduceret energiforbrug og bedre ressourceudnyttelse. Hvis du overvejer at installere dørautomatik, kan det være en god idé at kontakte en erfaren, pålidelig og certificeret låsesmed, som kan hjælpe dig med at vælge den bedste løsning til dine behov. Med den rette dørautomatik kan du øge tilgængeligheden og sikkerheden i din bygning på en enkel og effektiv måde. .

Universelt design

Universelt design - hvad betyder det?

Universelt design Universelt design er en vigtig del af samfundsudviklingen, og flere og flere får øjnene op for dette område. Det handler om at skabe tilgængelighed for alle, uanset funktionsevne. Derfor er det vigtigt at have kendskab til gældende love og forskellige perspektiver på området. Lovkrav Tekniske forskrifter til plan- og bygningsloven (TEK) stiller krav om universelt design af bygninger og udearealer. Det betyder, at adgangen til bygninger og udearealer skal opleves ligeværdig uanset funktionsevne. Kravene gælder både for nye og eksisterende bygninger. Nogle af kravene til universelt design i TEK er: Trinløs adgang til indgange og fællesarealer Tilgængelige toiletter og omklædningsrum Adgang til fællesarealer og rum for personer med nedsat mobilitet God belysning og kontraster i trapper, gange og rum Tydelig mærkning af rum og fællesarealer Perspektiver Der er naturligvis forskellige perspektiver på universelt design. Nogle ser det som vigtigt at skabe tilgængelighed for alle, uanset handicap. Det kan være for at opnå lighed, tilgængelighed og inklusion for alle. Andre mener, at tilgængelighed også kan have økonomiske fordele, da det kan øge værdien af ejendomme og reducere vedligeholdelsesomkostningerne på lang sigt. Der er også nogle, der mener, at tilgængelighed kan have nogle ulemper. For eksempel kan det være dyrt at tilpasse eksisterende bygninger til tilgængelighed, og nogle mener, at det kan ske på bekostning af æstetik og funktionalitet. Det er derfor vigtigt at finde en balance mellem tilgængelighed og andre faktorer, der kan påvirke både funktionalitet og æstetik. Her er fire punkter med eksempler, som viser, hvad universelt design kan indebære: Tilstrækkelig bredde på indgange og døre - det sikrer, at personer med kørestole eller andre hjælpemidler kan komme ind i bygningen uden problemer. Et eksempel: En bred indgangsdør i en offentlig bygning, så en person i kørestol nemt kan komme ind. Placering af betjeningsknapper og andre funktioner i højder, der er tilgængelige for alle - dette sikrer, at personer med nedsat højde eller mobilitet kan bruge disse funktioner uden problemer. Eksempel: Betjeningsknapper til elevatorer eller lyskontakter placeret i en højde, der er tilgængelig for en person i kørestol eller med begrænset mobilitet. Facilitering af flugtveje og nødudgange for mennesker med handicap - dette sikrer, at alle mennesker kan forlade bygningen sikkert og trygt i en nødsituation. Et eksempel: En bred nødudgangsdør, der er tilgængelig for en person i kørestol, og som fører til en rampe, der fører væk fra bygningen. Toilet- og omklædningsfaciliteter - dette sikrer, at personer med handicap kan bruge disse faciliteter uden problemer. Et eksempel: Toilet- og omklædningsfaciliteter med tilstrækkelig plads til en person i kørestol og med håndtag og spejle placeret i en højde, der er tilgængelig for personer med nedsat mobilitet. Konklusion Universelt design er en vigtig del af samfundsudviklingen, og flere og flere mennesker bliver opmærksomme på dette område. TEK stiller krav om universelt design af bygninger og udearealer, og det er vigtigt, at alle tager højde for det, når de bygger og renoverer ejendomme. Det er også vigtigt at finde en balance mellem tilgængelighed og andre faktorer, der kan påvirke både funktionalitet og æstetik. Kilder: Teknisk forskrift til plan- og bygningsloven (TEK) https://lovdata.no/dokument/SF/forskrift/2010-03-26-489 Regjeringen.no - Universell utforming https://www.regjeringen.no/no/tema/plan-bygg-og-eiendom/byggeregler-byggteknisk-forskrift/universell-utforming/id463048/ Statsbygg - Universell utforming https://www.statsbygg.no/om-oss/baerekraft/universell-utforming/ Litteratur fra Barne- og likestillingsdepartementet Norge universelt utformet 2025 Regjeringens handlingsplan for universell utforming og økt tilgjengelighet 2009-2013